Algoritmestyre

Algoritmestyre^[1][2] (også kendt som algoritmisk regulering,^[3] regulering med algoritmer, algoritmisk styring,^[4][5] algokratisk styring, algoritmisk retsorden eller algokrati^[6]) er en alternativ styreform eller social orden, hvor brugen af computeralgoritmer, især ved brug af kunstig intelligens og blockchain, anvendes på regulering, retshåndhævelse og generelt ethvert aspekt af hverdagen, såsom transport eller tinglysning.^{[7][8][9][10][11][12][13][14][15]} Begrebet algoritmestyre dukkede op i akademisk litteratur som et alternativ til algoritmisk styring i 2013.^[16] Det beslægtede udtryk algoritmisk regulering er defineret som at sætte standarden for, overvåge og ændre adfærd ved hjælp af beregningsalgoritmer — det omfatter automatisering af retsvæsenet.^[17] I forbindelse med blockchain er det også kendt som blockchain-styring.^[18]

Algoritmestyre skaber nye udfordringer, som ikke er behandlet i litteraturen om digital forvaltning og offentlig forvaltningspraksis.^[19] Nogle kilder sidestiller cyberstyre, der er en hypotetisk styreform, der udøves ved effektiv brug af information,^[20][21][22] med algoritmisk styring, selvom algoritmer ikke er det eneste middel til at behandle information.^[23][24] Nello Cristianini og Teresa Scantamburlo hævdede, at kombinationen af et menneskeligt samfund og visse reguleringsalgoritmer (såsom omdømmebaseret scoring) udgør en social maskine.^[25]

1. ^ Kirk, Verner Sand (23. december 2019), "Direktør i Danske A-kasser: Hvis sagsbehandleren stoler blindt på algoritmer, risikerer hun at stemple de forkerte", Politiken, hentet 6. juni 2022
2. ^ Enevoldsen, Frederik (10. september 2010), "Diskvalificeret fra den demokratiske samtale: Boomers mobber min generation ud af den offentlige debat", Politiken, hentet 6. juni 2022
3. ^ Morozov, Evgeny (2018), "Algoritmisk regulering og politikkens død", i Birkholm, Klavs; Frølich, Niels (red.), De skjulte algoritmer - Teknoantropologiske perspektiver, Djøf Forlag, s. 239-265, ISBN 9788757440898
4. ^ Birkholm, Klavs (13. september 2018), "Algoritmer udfordrer samfundets demokratiske grundstruktur", Djøfbladet, hentet 6. juni 2022
5. ^ Flyverbom, Mikkel (19. august 2018), "Mikkel Flyverbom: Den populære lærer Sarah Wysocki blev fyret af en algoritme", Politiken, hentet 6. juni 2022
6. ^ Mchangama, Jacob; Liu, Hin Yan (28. februar 2019), "Har du ikke hørt om algokratiet, så kommer du til det: Det er bomben over dem alle. Over vores frie samfund og retsstaten", Politiken, hentet 6. juni 2022
7. ^ Danaher, John (1. september 2016). "The Threat of Algocracy: Reality, Resistance and Accommodation". Philosophy & Technology (engelsk). 29 (3): 245-268. doi:10.1007/s13347-015-0211-1. ISSN 2210-5441. S2CID 146674621. Hentet 26. januar 2022.
8. ^ Yeung, Karen (december 2018). "Algorithmic regulation: A critical interrogation". Regulation & Governance. 12 (4): 505-523. doi:10.1111/rego.12158. S2CID 157086008.
9. ^ Medina, Eden (2015). "Rethinking algorithmic regulation" (PDF). Kybernetes. 44.6/7 (6/7): 1005-1019. doi:10.1108/K-02-2015-0052. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. september 2021. Hentet 6. juni 2022.
10. ^ Engin, Zeynep; Treleaven, Philip (marts 2019). "Algorithmic Government: Automating Public Services and Supporting Civil Servants in using Data Science Technologies". The Computer Journal. 62 (3): 448-460. doi:10.1093/comjnl/bxy082.
11. ^ Katzenbach, Christian; Ulbricht, Lena (29. november 2019). "Algorithmic governance". Internet Policy Review. 8 (4). doi:10.14763/2019.4.1424. hdl:10419/210652. ISSN 2197-6775. Hentet 19. marts 2020.
12. ^ School, Stanford Law. "Government by Algorithm: A Review and an Agenda". Stanford Law School (engelsk). Hentet 20. marts 2020.
13. ^ Abril, Rubén Rodríguez. "DERECOM. Derecho de la Comunicación. - An approach to the algorithmic legal order and to its civil, trade and financial projection". www.derecom.com (europæisk spansk). Hentet 20. maj 2020.
14. ^ "Rule by Algorithm? Big Data and the Threat of Algocracy". ieet.org. Hentet 20. maj 2020.
15. ^ Werbach, Kevin (24. september 2018), The Siren Song: Algorithmic Governance By Blockchain (engelsk), Social Science Research Network.
16. ^ Williamson, Ben (januar 2013). "Decoding identity: Reprogramming pedagogic identities through algorithmic governance". British Educational Research Association Conference (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. juni 2021. Hentet 26. december 2020.
17. ^ Hildebrandt, Mireille (6. august 2018). "Algorithmic regulation and the rule of law". Philosophical Transactions of the Royal Society A: Mathematical, Physical and Engineering Sciences. 376 (2128): 20170355. Bibcode:2018RSPTA.37670355H. doi:10.1098/rsta.2017.0355. PMID 30082301.
18. ^ Lumineau, Fabrice; Wang, Wenqian; Schilke, Oliver (1. marts 2021). "Blockchain Governance—A New Way of Organizing Collaborations?". Organization Science. 32 (2): 500-521. doi:10.1287/orsc.2020.1379. ISSN 1047-7039.
19. ^ Veale, Michael; Brass, Irina (2019). "Administration by Algorithm? Public Management Meets Public Sector Machine Learning" (engelsk). Social Science Research Network. SSRN 3375391.
20. ^ David Ronfeldt (1991). "Cyberocracy, Cyberspace, and Cyberology:Political Effects of the Information Revolution" (PDF). RAND Corporation. Hentet 12. december 2014.
21. ^ David Ronfeldt (1992). "Cyberocracy is Coming" (PDF). RAND Corporation. Hentet 12. december 2014.
22. ^ Ronfeldt, David; Varda, Danielle (1. december 2008), The Prospects for Cyberocracy (Revisited) (engelsk), Social Science Research Network.
23. ^ "Opinion | Transparency in governance, through cyberocracy". kathmandupost.com (engelsk). Hentet 25. april 2020.
24. ^ Hudson, Alex (28. august 2019). "'Far more than surveillance' is happening and could change how government is run". Metro (engelsk). Hentet 25. april 2020.
25. ^ Cristianini, Nello; Scantamburlo, Teresa, "On social machines for algorithmic regulation", AI & Society, vol. 35, no. 3, s. 645-662, Bibcode:2019arXiv190413316C, doi:10.1007/s00146-019-00917-8, ISSN 1435-5655